Karens Blog 7

 

Sommerferien er for længst veloverstået. Den har været fyldt til randen af sol, varme og tid til både hygge og afslapning. Alt sammen lise for min top, krop og sjæl. Godt og tiltrængt har det været at få mit intense selvarbejde lidt på afstand. Ikke for at glemme det lærte og nyerkendte og ikke for at undlade at følge mine nye tiltag og gode vaner, men kroppen har fået ro til at arbejde, og toppen har fået ro til at slappe af og acceptere. Og bedst af alt, så har tiden hen over sensommeren givet mig oplevelsen af at mærke mere og mere af mig selv igen, og netop dét gør mig glad og giver lyst til mere.

 

Det er nemlig dejligt at mærke lidt af kroppen, at mærke kroppen uden om toppen.  Det er dejligt at mærke fundament "dernede" i kroppen, fornemme tyngde, og lidt mindre vaklende fodfæste. Dét er rart atter at mærke og "skimte" disse kropslige fornemmelser frem for at vide med toppen, at disse grundfølelser burde være der nedenfor hoved under halsen.

 

Jeg sidder alligevel lidt overrasket hos EvaEia, for jeg synes, som skrevet, at jeg er blevet bedre til at mærke efter, men denne dags session fyldes atter med repetition af de tiltag, som skal hjælpe mig i mål. EvaEia minder mig om de basale behov (igen), dem som jeg i virkeligheden kender SÅ godt. De lyder fortsat (og igen) som følgende: MAD - SØVN - KÆRLIGHED, for EvaEia mærker en krop, min krop, som fortsat skriger på opmærksomhed og egenomsorg, og hun har faktisk ret (igen). Jeg mærker "pludselig" min krop på job, i underskud af energi og med mangel på søvn. Så trods en oplevelse af gode takter hen oven en veloverstået sommer, er her stadig noget at tage fat på.   

 

Jeg bliver denne gang sendt af sted med en stak papirer og en ny indkøbsseddel i helsekosten. Vi er nået til det næste tiltag: Lever DETOX. Jeg er spændt, nysgerrig og fyldt med en vis respekt omkring processen, for jeg er kommet i en ny situation. En situation, hvor jeg ikke har erfaring at trække på, har hverken gode eller dårlige oplevelser at læne mig op ad. Jeg må i stedet bare opleve, have tillid til processen og tillid til min krop (og tillid til EvaEia selvfølgelig).

 

Min Detox uge viser sig at være rigtig god for mig. Jeg arbejder i respekt for mig selv, i et håb om markant bedring, arbejder i respekt for forskrifterne og arbejder i respekt for kroppen i proces. Vi arbejder sammen kroppen og jeg. Jeg spiser let, indtager masse af væske, går overraskende tidligt i seng (hvad ellers har vist sig, at være noget af den sværeste bevidste vane at ændre til dags dato), og jeg har spærret min kalender til en hel MIG uge. Alt gjort i respekt og "angst" for at få det dårligt undervejs, mere end det er gjort i reel anerkendelse af, at jeg faktisk gør noget godt for kroppen, men jeg må sige, at jeg er endt med at bøje mig i støvet. Dét har været virkelig fantastisk at mærke en krop, MIN krop, arbejde så intenst og målrettet, at det faktisk påvirker mig i skrivende stund (sidder med tåre i øjenkrogen og en letter taknemmeligheds "klump" i halsen).

 

Siden min Lever Detox har jeg været fyldt med en ny og kærkommen respekt for MIN krop og dét MIN krop kan. Det er virkelig en kærkommen følelse, og nok nær første gang meget længe, måske endda nogensinde, at jeg faktisk er fyldt med en følelse af kærlighed, taknemmelighed og ydmyghed overfor det "værktøj", som fører mig gennem livet dag ud og dag ind.

 

Under selve detoxen kunne jeg mærke leveren rense ud, kunne mærke galdestenene passere gennem kroppen, kunne mærke kraftværket, mit indre maskinrum arbejde for MIG, for bedring og for bedre tider. Og kroppen kvitterede og kvitterer stadig med lethed både i krop og top. Jeg kan simpelthen mærke en lethed i mit sind, en ny spæd form for tænkning i muligheder frem for begrænsninger. Jeg kan mærke en kropslig lyst og et behov for bevægelse, og dét både fysisk og mentalt. Jeg kan mærke en ny spæd kærlighed og dybfølt respekt for mig selv. Alt sammen tydeligt for mig efter min Lever Detox. Maven er renset, stagnationen er væk, der er flow i tarmene og tilmed i sindet.

 

Jeg elsker, når den holistiske tankegang, som jeg er så stor fan af, faktisk viser sig i reel form. Jeg mærker og bemærker bidder af samspillet mellem top, krop og sjæl lige her, og jeg er dybt taknemmelig. Samspillet er her selvfølgelig hele tiden også inden leverrensen, men når forandringerne sker så markant og over så kort tid, som det er sket for mig her, bliver forandringerne pludselige meget synlige og for mig øjenåbnende nemme at mærke.

 

Min "gamle" tilstand hang jo også sammen. Stagnation i tarmene, stilstand i kroppen, og snævrere og begrænsende tanker i toppen. Tilstande, som var kommet snigende over tid og var blevet en del af min "normale" væren, måske en form for overlevelse i en krop i ubalance? Jeg var klar over, at det kunne være anderledes, at min "normale" væren ikke er min "naturlige" væren, ikke mit sande jeg, men magtede ikke at finde vejen tilbage selv. Dertil var overskudet, modet og nok håbet blevet for lille. Netop derfor er det ikke mindre fedt at mærke, at dette KvindeCosmos "fix" virkelig kan sætte skub i "noget", hele og aktivere en stilstand til forandring.

 

På en eller anden måde mærker jeg nu tydeligere effekten af alle de vitaminer, mineraler, olier og personudviklende tiltag, som EvaEia og jeg har gang i, og det er helt sikkert, at det forarbejde, som vi har gjort siden start, har gjort en succesfyldt leverrens mulig. Det er som om, at kroppen, og sikkert toppen, nu kan kapere både signaler og input bedre. Der er mindre "grus" i maskinrummet, mindre stagnation i maven, for at sige stort set ingen, og det viser sig i toppen. Min tænkning er klarere, mulighederne mange, glæden større, der er kommet mere overskud og mere handling bag tankerne, mange ideer fødes og flere fulgt til dørs. Motion er kommet på programmet, og det er nu mere lysten en pligten, som driver mig af sted. Jeg tør næsten påstå, at stagnationen i top og krop er væk, i hvert fald på vej væk.

 

Min Lever Detox var tiltrængt og har gjort underværker for mig og jeg elsker den lethed, som det har givet.  Jeg gentager og siger nu, med et indre håb, for mig selv:

 

"Life is beautiful as long as I  dare to live it!"

Skrevet af KvindeCosmos klokken 17:00

0 Kommentarer :

Kommentar

Kommentarer er lukket

Seneste kommentarer

Arkiv