Karens Blog 6

 

Ganske kort: Jeg er træt, min krop er træt og nok særligt min top er træt. Paraderne og forsvaret er nede. Jeg er ikke opgivende, der er bare hul igennem. Jeg er ikke særligt trist, jeg er ej heller specielt glad, jeg er bare træt og modtagelig.

 

Min evige "kæmpen imod mig selv" er ligesom "brast", i hvert fald for en stund. Jeg mestrer nemlig ellers at holde ved, og dét i det gamle, i det velkendte, altså i de gamle og velkendte mønstre, vaner og tanker, for dem kender jeg allerbedst, og her føler jeg mig åbenbart mest tryg. Men denne gang hos EvaEia er jeg bare træt og paraderne sat på hold.

 

Vores sidste session, som var dyb og intens, har skubbet til og sat gang i noget indre arbejde på et dybere plan, og mit mentale skattekammer kan ikke blive ved at "finde på" forklaringer, historier og nye overspringshandlinger.

 

Jeg har i længere tid haft en mistanke om, at jeg skakker mig selv, uden dog at evne at lade være, uden at evne at ændre adfærd og uden for alvor at evne at gøre noget andet. Jeg har vidst, at "det", altså viljen og evnen til forandring, sidder mellem ørerne, men at turde vride "maskinen" og virkelig gøre noget andet, har været svært og uoverkommeligt, særligt med en krop og top i underskud.

 

Det kan godt være, at jeg som en overspringshandling har prøvet at bilde mig selv og EvaEia ind, at kroppen ikke kan følge med, at min krop ikke er klar til forandring, men inderst inde ved jeg godt, at EvaEia har ret, når hun atter engang ikke hopper med på mit, men i stedet minder mig om, at kroppen ER klar, og det er hovedet og det mentale, som faktisk ikke tør lege med på de nye toner.

 

Jeg er ved at tage afsked med gamle vaner og indtage nye, og jeg genkender godt til den overmandende træthed, som pt. har lagt sig, som en "dyne" over mig. Den er tegn på reel træthed i top og krop, men lur mig, om ikke den også har andre budskaber med sig. Jeg har hilst på den type træthed før, når noget har fyldt mig op, når noget har været (for) svært, og når udfordringerne rigtig møder mig. Jeg har den træthed mistænkt for at være en mentalt overspringshandling, som atter spiller mig et pus, men når jeg virkelig mærker efter, mærker bagom trætheden, kan jeg mærke, at energien, klarheden og overskudet er større end før. Det kan godt være, at denne KvindeCosmos "Kur" ikke er noget easy fix, men jeg tror, det virker - jeg mærker forandring!

 

Jeg kommer fra vores session med nye input, nye tiltag til at holde ved og holde ud og en klar genopfriskning af  mine nu "gamle" nyopbyggede rutiner, for vi er enige om, at det her skal lykkes. Og mærker jeg efter, da mærker jeg kroppen og toppen, som arbejder. Ja, et eller andet virker, for kroppen finder vej til mere overskud, og toppen byder glimtvis på ny vilje og nye veje. Jeg tænker: "Modtagelighed er en fantastisk ting", og jeg gentager for mig selv:

 

"Life is beautiful as long as we dare to live it!"

 

Skrevet af KvindeCosmos klokken 14:00

0 Kommentarer :

Kommentar

Kommentarer er lukket

Seneste kommentarer

Arkiv