Karens blog 4

Selvudvikling, selvindsigt, at lytte og turde handle. Det kunne ganske kort og ganske præcist være dagens blog indlæg, men lad mig nu blot sætte lidt flere ord på, for jeg har uddybende "fyld" i ærmet.

 

Denne sessions egentlige tema står klart i selvudviklingen tegn, og jeg har øjensynlig stadig en del at tage fat på. Det overrasket mig lidt, for jeg synes efterhånden, at jeg er ret selvudviklet. Jeg ved godt, at jeg stadig har interne hemmeligheder for mig selv, ellers ville jeg ikke stadig være i denne "kroppedas", men ja, hvor hemmelige kan de hemmeligheder egentlig efterhånden være? Jeg bliver klogere, og sidder nu tilbage med en følelse af overvældelse, træthed og noget, som minder om klarsyn .

 

Under dagens session snakker vi barndom, familierelationer og alt i den boldgade. Udfordringerne, samtalen og ordene fylder rummet og fylder mig. Jeg lukker øjnene for at mærke efter, for at holde andre sanseudtryk ude, for at koncentrerer mig om dét jeg selv fornemmer og mærker. Jeg "tuner" ind på mig selv. Jeg mærker nemlig en del, særligt når først jeg giver mig selv lov, både i mig selv men også af andre. Det har jeg altid gjort, men i rigtig mange år ikke været bevidst om at netop det er en særlig evne at have, for er det ikke noget alle gør og kan? Det skal vise sig at blive et tema under dagens session, endda mit tema, nemlig en følsom side og en sårbar side og ja, de er begge to mine.

 

I mit opvækst og ungdom har jeg set på de følsomme og sårbare sider af mennesket, som svagheder, som tegn på, at man ikke kunne holde til noget, at man var skrøbelig og nem at vælte omkuld. Alle disse forestillingen og holdninger havde jeg uvidende om egne sider af selvsamme sensitivitet. Sider ved mig selv, som jeg nu har lært at vedkende, anerkende og faktisk mere og mere forstår de positive og berigende egenskaber af. Det arbejde har dog ikke været helt nemt, "gratis" og er åbenbart ej heller helt afsluttet endnu (if ever).

 

Efter en opvækst præget af en mor med et sårbart og ofte ustabilt gemyt og et familiemønster, hvor følelser ikke fyldte meget og ej heller blev anerkendt, i hvert fald ikke anerkendt i stor stil, og det særligt ikke dem af mere negativ eller trist karakter, har jeg gennem mine selvudviklingstider skulle kigge dybt i "krukken", og spise et par kameler af egen opdyrket art.

 

Jeg så generelt på min mor som svag i psykisk forstand, og har på intet tidspunkt ønsket bare tilnærmelsesvis at minde om hende. Vi, som familie, anerkendte og forstod simpelthen ikke hendes "svagheder" og udfordringer, som selvfølgelig var præget af hendes egen svære opvækst. Oveni havde hun et ønske om at hemmeligholde sine udfordringer for os børn, sine venner og familie, hvad i virkeligheden ikke gjorde livet for hverken hende eller min far nemmere. Udadtil var overfladen fin og poleret. Alt sammen udmundede i et psykologisk samspil og igangsatte psykologiske mekanismer, som jeg er blevet meget klogere på i dag, men som jeg intet vidste dengang.

 

Derfor er min egen "ny-"opdagede og efterhånden selvanerkendte sensitivitet stadig en side af mig, som jeg arbejder med, og jeg synes egentlig også, at den virkede mig knap så skræmmende og knap så hemmelig lige indtil EvaEia og jeg er midt i denne dags session. Dagens spørgsmål går nemlig noget i retning af: "HVAD er dét, som holder mig tilbage fra at blive fri af stress og kroniske belastninger?", "Hvad er jeg bange for, og hvad holder mig i skak?"

 

Der, midt i sessionen, tunet ind på mig selv, ser jeg for mit visuelle indre sigende billeder af mig selv. Jeg ser billeder af mig selv, som jeg ser ud i dag, og billeder som jeg vil se ud, når jeg (engang tør) slippe og tør træde ind i mit autentiske JEG. Smuk, stærk, rank, modig og fuld af glød er det EFTER billede, som møder mig. Det vækker mod, motivation og styrke. NU billedet der imod har en helt anden karakter. En træt og grå kvinde med en slidt foroverbøjet og sammensunket holdning viser sig for mit indre. Jeg ved, at jeg ikke ser sådan ud i fysisk forstand, men det er faktisk sådan, jeg føler mig. og de følelser giver ikke megen styrke, tro og lyst.

 

Det går her op for mig, at jeg lader mig skakke af egen sårbarhed, af min egen sensitivitet. Jeg har levet med min sensitivitet i det skjulte, jeg har i virkeligheden selv fornægtet og underkendt den, altså ikke til fulde vedkendt og anerkendt en side af mig selv, som faktisk fylder det meste. Et adfærdsmønster som jeg har plejet og taget med mig hjemmefra. Dét må være på tide at gøre op med det.

 

Jeg ender med at sidde hos EvaEia, undrende, overrasket og lidt handlingslammet. Har jeg virkelig ikke tagen den sensitive side til mig endnu trods bevidsthed herom? Jeg sidder nu med spørgsmål og tvivl, for hvordan er jeg mig med de sider i fuld flor? Hvordan agerer jeg i verden både i velkendt nærmiljø og ukendt fjernmiljø med de siden, som ikke mange kender til og jeg selv øjensynlig ej heller kender til fulde? Og hvordan håndterer jeg den sårbarhed, når det mest velkendte for mig er at lukke i, lukke ned, dække over og bruge humor i tilsløringen af min sårbarhed og usikkerhed. Ja, HVORDAN håndterer jeg min sensitivitet,  dét at mærke mig selv og i virkeligheden mærke andre rigtig meget?

 

Jeg har gennem længere tid følt, at min sensitive side er en gave, måske endda en del af mit talent, og dét kan bruges - ja, virkelig bruges til noget smukt her i verden, men til hvad? Et spørgsmål, som jeg stadig mangler svar på, så indtil videre må jeg arbejde videre og forsøger at holde fast i de smukke EFTER billeder, som jeg så for mit visuelle indre, for jeg vil have fat i MIG som Stærk, rank og modig!

 

Indrømmet - Ja, jeg havde i mit stille, naive sind håbet, at denne "Kvinde Cosmos-kur" var et easy fix, at jeg ligesom fik noget forærende, but this is NO easy fix trip. Dette er vejen til en ny virkelighed, vejen til nye vaner, nye rutiner og ny selvindsigt. Dette er en livsstil ÆNDRING, ikke bare en ændring hen over et par uger eller en måned, nej, her er ændringer til resten af livet, og jeg oplevet, at det er hårdt arbejde, som kræver vilje, overskud og mod. Det er gået op for mig, at det er enten eller. This is a long term fix if one dare!

Skrevet af KvindeCosmos klokken 09:00

0 Kommentarer :

Kommentar

Kommentarer er lukket

Seneste kommentarer

Arkiv