Karens Blog 3

Session 3

 

Efter en lettere frustreret mig til 2. session hos EvaEia, er humøret nu lidt højere og modviljen mindre.

 

Jeg forsøger at holde fokus, i hvert fald på de tiltag, som jeg indtil videre er lykkes med, nemlig kostændring, nyt morgenritual og indtag af vitaminer og mineraler. Mangler dog stadig at bestille få af slagsen hjem, men netop det når jeg også til. Et fokuspunkt er nemlig at tiljuble tiltagene frem for at holde fast i det, som ikke er gjort. Så at de nye, alt for tidlige sengevaner og motionen endnu ikke har taget over, tillægger jeg "mindre", i hvert fald for nu, for mit glas skal være halv fyldt og ikke halv tomt.

 

Arbejder også på at mærke kroppen og mindre til toppen, mærke lysten og droppe fornuften. Toppen og dermed fornuften har nemlig stort set indført selvstyre og ageret egenrådigt gennem længere tid, men HVAD har JEG lyst til? Jeg forsøger at snige mig uden om toppen og ned i kroppen.

 

Jeg mærker i dag meget mere til mig og til, hvem jeg er, end jeg gjorde i min opvækst og årtierne derefter. Jeg står, efter års selvudvikling, meget mere klart frem for mig selv, og er nu, blandt mere, fyldt med bevidste følelserne af usikkerhed, forvirring og mindreværd. Den bevidsthed tricker mig "lidt", for jeg ved jo godt, at vedkender jeg den først, da MÅ jeg også handle derpå, for ellers svigter jeg vel mig selv, gør jeg ikke? Først blev tilstedeværelsen af disse følelser over tid accepteret, siden bearbejdet og nu tyder noget på, at tiden atter er inde til at udfordre den rest, som stadig sidder fast, for skal de her følelser og den adfærd, de medfører, virkelig have retten til at styre mig? Dertil er svaret jo egentlig: "NEJ!!"

 

Denne sessions ukodede kodeord må være forandring, at turde gøre noget nyt. Dertil udfordrer EvaEia mig atter igen, for hun har fornemmelser, tanker og ideer i spil. Jeg lytter efter og rummer, hvad jeg kan, og kroppen snakker med, for ørerne suser, vejrtrækningen sidder højt, og maven har generelt sagt stop. Hvad er det, som er SÅ svært for mig at høre? Er jeg vil-døv? .jeg tænker lidt, lytter efter, men hører ej svaret. Hvad er mod dét, der ikke vil slippe min top og dermed slippe min krop?

 

EvaEia repeterer endnu engang; Fokus på MIG og på mine basale behov, at sove når træt, spis når sulten og finde et toilet, når trangen melder sig. Det lyder ej svært, men jeg har hørt det før, og sidder her igen... Det går op for mig -endnu engang- jeg HAR vaner og mønstre, som står til forandring. Jeg bliver sendt hjem med ny inspiration til at mærke mig selv, med input til mere fysisk bevægelse og rydden ud og op, for netop dét vil skabe plads til forandring i min krop og top.

 

Jeg har en ret god fornemmelse af, at alt "det her" hænger sammen, uden dog stadig at turde kigge mig selv ærligt i spejlet. Men jeg ved alligevel inderst inde godt, at den dag jeg vedkender mig kroppen, da slipper toppen. Jeg minder mig selv om, at mit glas skal være halv fyldt og ej halv tomt, og dét ikke i morgen, ej heller i går men allerhelst lige NU - i Nuet. Jeg tager fra Kvinde Cosmos med visheden om: There is no need to worry as everything is working out beautifully! TILLID - ja, med tillid til mig selv bliver alt smukt og godt! 

Skrevet af KvindeCosmos klokken 09:00

0 Kommentarer :

Kommentar

Kommentarer er lukket

Seneste kommentarer

Arkiv